Grace Alele-Williams

jannginooɓe limngal hiisa

Grace Alele-Williams OON, FMAN, FNAE (16 Bowte 1932 - 25 Duujal 2022) o wonnoo jannginoowo Naajeeriya mo jannginooɓe limngal hiisa, o waɗi taariika nde o woni debbo lesdi Naajeeriya arande heɓugo jaango dowla, e debbo lesdi Naajeeri arandeejo lesdi Naajeeriya arandeejo nder Janngirde Benin.

Grace Alele-Williams
ɓii aadama
Jinsudebbum Taƴto
Ɓii-leydiyankaakuNaajeeriya Taƴto
InditirdeGrace Alele-Williams Taƴto
SoomaGrace Awani Alele Taƴto
InndeGrace Taƴto
Family nameWilliams Taƴto
Ɗuubi daygo16 Bowte 1932 Taƴto
ƊofordeWarri Taƴto
Date of death25 Mbooy 2022 Taƴto
Place of deathLagos Taƴto
Dee/goriiwoBabatunde A. Williams Taƴto
WoldeInngilisjo Taƴto
Sana'ajimathematician, university teacher, vice chancellor Taƴto
Field of workacademy Taƴto
EmployerJanngirɗe Laagos, University of Vermont, Hussey College Warri, University of Ibadan, University of Benin Taƴto
Position heldvice chancellor Taƴto
Educated atUniversity of Chicago, University of Vermont, University of Ibadan, University of London, Queen's College, Lagos Taƴto
Academic degreeDoctor of Philosophy, master's degree Taƴto
Academic thesisDynamics of Education in the Birth of a New Nation: Case Study Of Nigeria Taƴto
Award receivedOrder of the Niger Taƴto
Personal pronounL484 Taƴto

Ɓiɗɗo e janngirde taƴto

Grace Awani Alele jibini to baaba'en Itsekiri e Warri, Western Region (ko jooni Delta State), Nigeria e 16 Desemba 1932. O yahi Jaŋde laamu, Warri, Queen's College, Lagos e University College of Ibadan (ko jooni woni University of Ibadan). O heɓii digirii maggal nder limte nder nder nder jannde Queen's School, Ede nder Osun State nder hitaande 1957 e digirii PhD nder limte limte nder limte e nder University of Chicago (U.S.) nder hitaande 1963, ngam maajum o laatii debbo lesdi Nayjeriya arano e heɓde doktoor.[1] Grace Alele waree nder hitaande nden, nden o annditi bee innde Grace Alele-Williams.[2] O wartii Nigeria ngam duuɓi ɗiɗi nder golle postdoctoral to University of Ibadan, ko o artii to University of Lagos e 1965.

Kuugal taƴto

Alele-Williams fuɗɗii jannginki jannginki e Queen's School, Ede, Diiwal Osun, to o jeyaa e jannginki limte diga 1954 haa 1957. O dilli to University of Vermont ngam o warde jannginoowo jaagorgal e ɓaawo ɗon o wardi jannginooɗo jannginooɓe. Daga 1963 haa 1965, Alele-Williams laati mo wiɗtoowo wiɗtooɓe dow janngooji, jaango (e jaango) nder janngooje, jaango Ibadan, diga to o laatii janngoowo janngooɓe dow jannge to jaango Lagos e hitaande 1976.

O mari ɓernde feere nder janngirde rewɓe. Nde o waɗi duuɓi sappo o ɗon jaango jaango jaangirde, o waɗi programji jaangirde ɗi walaa jaangirde ngam haani rewɓe mawɓe je ɗon huwdi bana jannginooɓe jaangirde fuɗnde heɓugo jaangirde.

Alele-Williams ɗon holla hulugo ngam heɓugo jannginooɓe afrikɓe rewɓe to anndal e anndal. Ɓernde maako nder janngirde limtal fuɗɗii ɓamtude e jooɗorde maako nder US, ko ɗon haɓa bee ɓurna Sputnik. Hono o huwtori e nder program African Mathematics to Newton, Massachusetts, e jaango MIT professor Ted Martins, o hawti e kuugal janngooji dow ɗemngal dowla nder nder nder nder gure Afrik feere feere diga 1963 haa 1975. Ɗuum ko haalde binndi e ko haalde e ɗemɗe ko haalde ko haalde no'o haalde e dow dow ɗemɗe limɗe e golle e limɓe limɗe e jannginooɓe. O janngini ha Jaangoore Lagos diga 1965 haa 1985, o waɗi duuɓi sappo o jaango jaango jaangirde, je ɗon haɓɓiiji jaangooji ɗi ɗi ɗi walaa jaango, be ɗuuɗal jaangooji je ɗon jaango rewɓe mawɓe ɓe ɗon kuuwa bana jannginooɓe jaango. Ngam o huuwani nder komiteeji e boards feere-feere, Alele-Williams waɗi daranaaki naftaaki nder ɓamtaare jaango nder lesdi Naajeeriya. O laati hooreejo jaɓde-jaɓde jannde, jaɓde Bendel State 1973-1979. Daga 1979 haa 1985, o waɗi hooreejo jaaynde Diiwal Ikko komiteeji jaɓde-jaɓde jannde e Diiwal Ikko exam boards.[3]

Alele-Williams laatii laamɗo mo'o dow dow dow dow nder jaŋde Benin nder hitaande 1985, o laati laamɗo moolde debbo arande nder jaŋnde Nigeria, o ɗon nuɗɗina laamɗo mo, ko timmi nder hitaande 1992, "o laati "laamuji ngam holla ko debbo mari baawɗe jaɓugo".

Alele-Williams wondi semmbe ngam waylude nder wakkati ɓernde nder jaŋde ɓurɗe janngude nder lesdi Naajeeriya nder duuɓi 1980. Nden, kuugal kulte sirde, jamma e jammaji fuɗɗi ha nder jaŋdeji lesdi Naajeeriya, ɓurna e jaŋde Benin. Ko golle ɗe worɓe ɗuuɗɓe ɓe footi, o waawi waɗugo ko haani.

Caggal nde o waɗi hooreejo jaŋde Benin, o wari nder ardiiɓe jaŋde Chevron-Texaco Nigeria. O ɗon jeya nder jaɓugo darnde HIP asset management company limited, marnde darnde darnde nder Lagos, Nigeria.

Alele-Williams wondi goomu jaɓoore, UNESCO Institute of Education. O ɗon jeyaa e jaɓɓaago UNESCO e Institute of International Education Planning. Nder duuɓi sappo (1963-73), o wondi goomu nder program Afrik Mathematics, ɗo nder Newton, Massachusetts, Amerik. O laati hooreejo jaaynde duuniyaaru ngam janngirde ɓikkoy ɓikkoy fuɗnaaku e ɓaawo ɗon hooreejo jaayɗe lesdi Naajeeriya, e hooreejo arandeejo jaayndi Afrik dow Fedde Fede Fuuta dow Fedde Haal Fuuta e Fedde Fuuɗnaaku. O waɗi duuɓi sappo (1993-2004) bana hooreejo lesdi lesdi lesdi lesdi Afrika nder Duniyaa Tatto ngam rewɓe nder anndal.

Fedde e maayde taƴto

Alele-Williams waree Babatunde Abraham Williams (1932-2010) nder lewru Desemba 1963, ɓaawo o wurtini lesdi Naajeeriya diga Aameerik.Williams wonnoo mo anndal politik, e wakkati fuɗugo maɓɓe, o jeyaaɗo e jannginoowo mawɗo e jaŋde Ife, Osun State.

Alele-Williams woodi ɓiɓɓe njowo, e, diga 2017, ɓikkoy sappo. O maayi e 25 mars 2022 e duuɓi 89. Nyalnde fuɗnde, University of Benin waɗi bandira suudu ndu haa e nder ɓandu ngam ɓe ɗon wuuro mayde maako.

Jaɓɓorgo Kewuuji taƴto

Alele-Williams heɓii keewɗe keewɗe e teddungal. O heɓii Ordo Niger nder hitaande 1987, o suɓii wonde Fellows of the Mathematical Association of Nigeria e Fellows to Nigerian Academy of Education.

E 28 feebari 2014, o wonnoo gooto e yimɓe 100 heɓi Centenary Award, "temmuki feere-feere ngam darnde tagdi ɗi yimɓe Nigeria waɗi ngam ɓamtaare ummatoore e aada, jawdi e siyasa leydi ndii nder duuɓi 100 ɓaawo".

O hawti e dow dow dow dow karuuji ɗi rewɓe mawɓe anndal limngal ngal Association of Women in Mathematics wurtini.

Ɗuɓɓugo taƴto

  • "Diinamikol Ceerno Cukalel nder Fedde Fedde Fede" - Lagos State Modern Mathematics Project
  • "Jannde rewɓe ngam ɓamtaare leydi"
  • "Ripport: Entebbe Mathematics Project"
  • "Hinndol darnde limle limle jamanuure nder Afrik"
  • "Jannde e laamu nder lesdi Nigeria"
  • "Jannde e darnde rewɓe Nigeria"
  • "Keeje Mawɗe to Firo rewɓe haa jaango nder Afrik"
  • "Naajeeji Jaangoowo Jaangoowo Nigeria"
  • "Dilemma Siyasatiji Fedde Jaŋde: Fedde Afrik"

Firooji taƴto

  1. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named silverbirdtv.com
  2. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named MacTutor
  3. Cite error: Invalid <ref> tag; no text was provided for refs named UBuffalo